Finansiering af universiteterne: fordelingen af basismidler

Bemærk: Jeg er ansat som lektor på Aalborg Universitet. Jeg er ikke ekspert i finansiering af universiteterne. Nedenfor skal ses som et indlæg fra en undrende borger og forsker.

Opsummering

  • Fordelingen af basismidlerne sker på en uigennemskuelig måde. Det ville give større gennemsigtighed at tildele alle basismidlerne efter en transparent og robust model.
  • Det ser ud til, at Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får en uforholdsmissæg stor andel af basismidlerne.

Fordelingen af basismidlerne:

  • I 2019 blev kun 13% af basisforskningsmidlerne fordelt ud fra en (nogenlunde transparent) model (kaldet 45-20-25-10-modellen, mere nedenfor).
  • De resterende 83% af basisforskningsmidlerne fordeles “som de plejer” uden det er klart for mig hvordan det foregår (udover at justere tidligere års “sådan plejer vi”-tildeling).

Bemærkninger til den valgte fordelingspolitik:

  • Hvis alle 2018-basisforskningsmidlerne blev fordelt efter den transparente model ville Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) som de eneste få færre midler: hver ville de få i omegnen af 350 mio. kr. færre. De 700 mio. kr. ville blive fordelt ud til de øvrige universiteter (Aarhus Universitet, AU: 142 mio. kr.; Syddansk Universitet, SDU: 104 mio. kr.; Roskilde Universitet, RUC: 53 mio. kr.; Aalborg Universitet, AAU: 211 mio. kr.; Copenhagen Business School, CBS: 186 mio. kr.; IT-Universitetet, ITU: 6 mio. kr.).
  • Tilsvarende billede tegner sig hvis basisforskningsmidlerne blev tildelt ud fra STÅ-produktionen (med det rationale at de skulle sikre et forskningsmiljø så der kan være forskningsbaseret undervisning).
  • Finansieringen er ringe beskrevet og datagrundlag ikke umiddelbart tilgængeligt. Derfor bygger nedenfor på offentlige tal fra 2017, 2018 og offentlige oplysninger fra 2018 og 2019. De er derfor desværre ikke helt opdaterede, men der er såvidt jeg ved ikke sket større ændringer siden, så samme billede er gældende i dag.

Baggrunden for ovenstående gives nedenfor.

Baggrund

Motivation

I dette tweet skriver Henrik Pedersen, (Dekan, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet) at

Fx er der universiteter, der får ml 2 og 4 x så mange basismidler pr. studenterårsværk som AAU.

Det undrer jeg mig i dette tweet over.

For at finde hoved og hele i det, vil jeg her beskrive hvordan universiteterne finansieres. Ganske forsimplet.

Finansiering af universiteterne

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside under “Finansiering af universiteterne” kan man læse, at universiteterne hovedsageligt får midler fra fire kilder:

  1. Taxametersystemet: Tilskud til uddannelse hvor der tildeles tilskud pr. STÅ (studenterårsværk) ud fra de enkelte uddannelses takstmæssige indplacering (se takstsiden). Såvidt jeg kan læse, afhænger dette tilskud ikke af universitet, men udelukkende af uddannelsen (fx ingeniør).
  2. Basismidler til forskning: Går til grundlæggende forskningsaktiviteter.
  3. Konkurrenceudsatte forskningsbevillinger: Både offentlige fonde og private fonde (det er her vi forskere forsøger at hente bevillinger hjem)
  4. Andet: Fx forskningsbaseret myndighedsbetjening mm.

Bemærk at der i “Tal om Forskning og Innovation 2018” står:

Over halvdelen af det statslige forskningsbudget udmøntes som basisforskningsmidler til de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor hovedparten går til forskning på universiteterne, mens en mindre del går til de øvrige videregående uddannelsesinstitutioners forskningsaktiviteter.

Der har historisk været diskussion omkring fordeling af basisforskningsmidlerne, så det er dem jeg nedenfor vil fokusere på.

Basisforskningsmidler

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside under “Basismidler til forskning” kan man læse mere om punkt 2 (basismidler) og forskellene mellem universiteterne. Det vil jeg her fokusere på. Det gøres ved at klikke videre til “Basismidler efter resultat”.

Her står:

[…] en del af universiteternes basismidler i fremtiden skal fordeles efter resultater inden for udvalgte parametre […]

Denne fordeling (og parametre) har været ændret gennem politiske aftaler de senere år. På siden introduceres den nuævrende 45-20-25-10-model:

  • 45% fordeles efter uddannelsestilskud
  • 20% fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler
  • 25% fordeles efter forskningsbibliometri
  • 10% fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d’ere

Siden er opdateret 28. oktober 2018, og samme fordeling er beskrevet i artiklen “Danmark går i praksis mod et mere hierarkisk universitetssystem” fra Science Report, så jeg lægger til grund at fordelingen stadig er gældende.

Bemærk dog at der i citatat står “en del af”. Det er lidt svært gennemskue, hvor stor den del er.

Det kan man dog læse i et svar fra Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fra 2019 på spørgsmål vedr. fordeling af basisforskningsmidlerne. Her står:

13 pct. af universiteternes basisforskningsmidler i 2019 blev genfordelt efter den resultatbaserede 45-20-25-10-model, mens de resterende midler ikke blev underlagt en genfordeling, men i stedet videreført ud fra tidligere års fordelinger

I svaret bemærkes også:

En række tidligere fordelinger kan henføres til en række principper, herunder særligt:

  • I 1981 blev universiteternes forskningsbevillinger fastlagt i forholdet 4:5 til uddannelsesbevillingerne, hvilket efterfølgende blev fastholdt med samme fordelingsnøgle.
  • I 1990’erne tilførte en række politiske initiativer flere midler, der hovedsageligt blev fordelt efter fordelingsnøglen fra 1981 samt politisk forhandlede fordelinger.
  • I 2007 blev en række universiteter og sektorforskningsinstitutioner sammenlagt, hvorfor en række basisforskningstilskud blev indlejret under universite-ternes bevillinger på finansloven.

Det vil sige, at 13% fordeles efter efter resultat vha. 45-20-25-10-modellen og 87% fordeles “som de plejer”.

I et andet svar fra tidligere Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i 2015 opgives denne tabel (“Tabel 2: Udmøntningen af basisforskningsmidler i 2018 efter nuværende praksis og genberegning af samtlige midler (mio. kr., 2015-pl)”):

Institution Nuværende praksis Fordeling ved 45-20-25-10-modellen Difference
KU 2.889 2.539 -350
AU 1.841 1.983 142
SDU 852 956 104
RUC 256 309 53
AAU 762 973 211
CBS 281 467 186
DTU 1.546 1.194 -352
ITU 92 98 6
Total 8.518 8.518 0

Med andre ord: KU og DTU får større bevilling end 45-20-25-10-modellen, der fordeler efter kvalitet, ville give.

Man kunne også antage, at basismidlerne var for at sikre at der kunne blive leveret forskningsbaseret undervisning, og taxametertilskudet var (tæt på blot) marginaludgiften for en ekstra studerende. Man kunne så gå videre og undersøge hvordan det ville se ud hvis man fordeltet basismidlerne propertionelt efter STÅ-produktionen.

På siden “Nøgletal for universiteternes omkostninger” kan findes flere nøgletal om universiteterne.

På siden “Nøgletal for universiteternes omkostninger” findes flere nøgletal om universiteterne. Bl.a. findes “Regnskabstal for universiteterne (2010 - 2017)”, som indeholder STÅ-produktionen (her tages de seneste 2017-tal):

Institution STÅ-produktion
KU 28.100
AU 26.842
SDU 17.143
RUC 5.905
AAU 16.444
CBS 12.317
DTU 8.036
ITU 1.357

Kigger man på basismidler per STÅ fås:

Institution Nuværende praksis STÅ-produktion Basismidler per STÅ
KU 2.889 28.100 0,103
AU 1.841 26.842 0,0686
SDU 852 17.143 0,0497
RUC 256 5.905 0,0434
AAU 762 16.444 0,0463
CBS 281 12.317 0,0228
DTU 1.546 8.036 0,192
ITU 92 1.357 0,0678

For at besvare tweetet det hele startede med, ses at AAU får ca. 46.300 kr. per STÅ imens DTU får ca. 192.000 kr. per STÅ. Altså får DTU ca. 4.1 gange flere basismidler per STÅ end AAU.

De gennemsnitlige basesmidler per STÅ er 0,0742. Sættes det til indeks 1, kan forholdene udregnes i forhold til det:

Institution Nuværende praksis STÅ-produktion Basismidler per STÅ Indeks
KU 2.889 28.100 0,103 1,39
AU 1.841 26.842 0,0686 0,924
SDU 852 17.143 0,0497 0,67
RUC 256 5.905 0,0434 0,584
AAU 762 16.444 0,0463 0,624
CBS 281 12.317 0,0228 0,307
DTU 1.546 8.036 0,192 2,59
ITU 92 1.357 0,0678 0,913

Man kan også udregne hvordan det ville se ud, hvis man uddelte basismidlerne propertionelt med STÅ-produktionen:

Institution Nuværende praksis STÅ-produktion STÅ-andel Fordeling ud fra STÅ-andel Difference
KU 2.889 28.100 24.2% 2.061 -828
AU 1.841 26.842 23.1% 1.969 128
SDU 852 17.143 14.8% 1.257 405
RUC 256 5.905 5.1% 433 177
AAU 762 16.444 14.2% 1.206 444
CBS 281 12.317 10.6% 903 622
DTU 1.546 8.036 6.9% 589 -957
ITU 92 1.357 1.2% 100 8

Samme billede tegner sig altså her af, at KU og DTU får uforholdsmæssigt meget i basismidler sammenlignet med de andre danske universiteter.

Avatar
Mikkel Meyer Andersen
Lektor i anvendt statistik

Mine forskningsinteresser er bl.a. indenfor anvendt statistik og beregningsbaseret statistik.

Relaterede