Basisforskningsmidler

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside under “Basismidler til forskning” kan man læse mere om punkt 2 (basismidler) og forskellene mellem universiteterne. Det vil jeg her fokusere på. Det gøres ved at klikke videre til “Basismidler efter resultat”.

Her står:

[…] en del af universiteternes basismidler i fremtiden skal fordeles efter resultater inden for udvalgte parametre […]

Denne fordeling (og parametre) har været ændret gennem politiske aftaler de senere år. På siden introduceres den nuævrende 45-20-25-10-model:

• 45% fordeles efter uddannelsestilskud
• 20% fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler
• 25% fordeles efter forskningsbibliometri
• 10% fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d’ere

Siden er opdateret 28. oktober 2018, og samme fordeling er beskrevet i artiklen “Danmark går i praksis mod et mere hierarkisk universitetssystem” fra Science Report, så jeg lægger til grund at fordelingen stadig er gældende.

Bemærk dog at der i citatat står “en del af”. Det er lidt svært gennemskue, hvor stor den del er.

Det kan man dog læse i et svar fra Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fra 2019 på spørgsmål vedr. fordeling af basisforskningsmidlerne. Her står:

13 pct. af universiteternes basisforskningsmidler i 2019 blev genfordelt efter den resultatbaserede 45-20-25-10-model, mens de resterende midler ikke blev underlagt en genfordeling, men i stedet videreført ud fra tidligere års fordelinger

I svaret bemærkes også:

En række tidligere fordelinger kan henføres til en række principper, herunder særligt:

• I 1981 blev universiteternes forskningsbevillinger fastlagt i forholdet 4:5 til uddannelsesbevillingerne, hvilket efterfølgende blev fastholdt med samme fordelingsnøgle.
• I 1990’erne tilførte en række politiske initiativer flere midler, der hovedsageligt blev fordelt efter fordelingsnøglen fra 1981 samt politisk forhandlede fordelinger.
• I 2007 blev en række universiteter og sektorforskningsinstitutioner sammenlagt, hvorfor en række basisforskningstilskud blev indlejret under universite-ternes bevillinger på finansloven.

Det vil sige, at 13% fordeles efter efter resultat vha. 45-20-25-10-modellen og 87% fordeles “som de plejer”.

I et andet svar fra tidligere Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i 2015 opgives denne tabel (“Tabel 2: Udmøntningen af basisforskningsmidler i 2018 efter nuværende praksis og genberegning af samtlige midler (mio. kr., 2015-pl)”):

Med andre ord: KU og DTU får større bevilling end 45-20-25-10-modellen, der fordeler efter kvalitet, ville give.

Man kunne også antage, at basismidlerne var for at sikre at der kunne blive leveret forskningsbaseret undervisning, og taxametertilskudet var (tæt på blot) marginaludgiften for en ekstra studerende. Man kunne så gå videre og undersøge hvordan det ville se ud hvis man fordeltet basismidlerne propertionelt efter STÅ-produktionen.

På siden “Nøgletal for universiteternes omkostninger” kan findes flere nøgletal om universiteterne.

På siden “Nøgletal for universiteternes omkostninger” findes flere nøgletal om universiteterne. Bl.a. findes “Regnskabstal for universiteterne (2010 - 2017)”, som indeholder STÅ-produktionen (her tages de seneste 2017-tal):

Kigger man på basismidler per STÅ fås:

For at besvare tweetet det hele startede med, ses at AAU får ca. 46.300 kr. per STÅ imens DTU får ca. 192.000 kr. per STÅ. Altså får DTU ca. 4.1 gange flere basismidler per STÅ end AAU.

De gennemsnitlige basesmidler per STÅ er 0,0742. Sættes det til indeks 1, kan forholdene udregnes i forhold til det:

Man kan også udregne hvordan det ville se ud, hvis man uddelte basismidlerne propertionelt med STÅ-produktionen:

Samme billede tegner sig altså her af, at KU og DTU får uforholdsmæssigt meget i basismidler sammenlignet med de andre danske universiteter.